Det er let at få en bookmaker til at se imponerende ud, hvis testen kun foregår under Champions League eller en stor landskamp. De reelle forskelle bliver tydeligere, når man bevæger sig væk fra hovedscenen. For mig kan den bedste udenlandske bookmaker derfor først vurderes ordentligt, når testen omfatter lavere divisioner, kvindesport, håndbold, volleyball, bordtennis og mindre turneringer. Her handler kvalitet ikke om et enormt samlet antal markeder, men om hvor hurtigt udvalget bliver mindre, når interessen fra det brede publikum falder.

Forestil dig en onsdag med Champions League. På en stor kamp kan en bookmaker have et omfattende udvalg: 1X2, asiatiske handicaps, målmarkeder, hjørnespark, kort, spillermarkeder og forskellige kombinationer. Man kan scrolle længe uden at nå bunden.

Det fortæller dog mest, at kampen er kommercielt vigtig.

En bedre stresstest begynder længere nede i fodboldhierarkiet. Vælg eksempelvis en kamp fra en mindre national række og sammenlign den med topkampen. Måske falder udvalget fra over 150 markeder til 35. Går man endnu et niveau ned, kan der være 12. Til sidst er kun kampvinder, dobbeltchance og et simpelt målmarked tilbage.

Det er denne kurve, jeg finder interessant.

Hvis bookmaker A går fra 160 markeder på topkampen til 45 på den mindre kamp, mens bookmaker B går fra 190 til 18, er B størst på toppen, men A bevarer en større del af sin markedsdybde uden for rampelyset.

Det samme gælder kvindefodbold. De største internationale kampe kan have omfattende dækning, mens forskellen bliver tydelig i nationale ligaer og mindre turneringer. En spiller, der følger kvindesport regelmæssigt, får derfor begrænset værdi af, at en platform har tusindvis af markeder på mændenes største kampe.

Dækning bør måles på det niveau, hvor den faktisk skal bruges.

Håndbold er et godt eksempel. For en dansk eller europæisk spiller kan sporten være central, men globalt fylder den mindre end fodbold og basketball. Derfor kan bookmakerne prioritere den forskelligt.

En test kan tage ti kommende håndboldkampe fra forskellige niveauer. Først undersøges det, om kampene overhovedet findes. Derefter tælles de relevante markeder.

På én kamp findes måske kun kampvinder og samlet antal mål. På en anden findes handicap, holdtotaler og flere livealternativer. Det interessante er ikke at kræve identisk udvalg på alle begivenheder, men at se, om platformen konsekvent giver en rimelig dybde.

Volleyball skaber en anden udfordring. Her kan markederne følge både kamp, sæt og point. På store internationale opgør kan udvalget være bredt, mens mindre nationale ligaer hurtigt reduceres til kampvinder og få handicapmuligheder.

Bordtennis går endnu længere i retning af volumen. Der kan være mange kampe fordelt over dagen, og begivenhederne afvikles hurtigt. Derfor bliver selve organiseringen afgørende.

Et stort antal bordtenniskampe er ikke nødvendigvis nyttigt, hvis turneringerne ligger i én lang liste med uklare navne. Spilleren skal kunne identificere konkurrence, deltagere og starttid uden at åbne hver kamp separat.

Her mødes markedsdybde og UX.

Nichesport handler nemlig ikke kun om, hvorvidt bookmakeren har købt et datafeed. Informationen skal også kunne findes. Hvis en mindre volleyballliga kræver fem menuniveauer og manuel scrolling gennem et stort alfabetisk sportsarkiv, eksisterer dækningen teknisk set, men den praktiske tilgængelighed er svag.

Jeg bruger derfor en simpel metode: ti begivenheder, som jeg på forhånd har valgt uden at kigge på bookmakerens hjemmeside.

Det er vigtigt. Hvis man først åbner platformen og derefter vælger de kampe, der ser interessante ud, tester man i virkeligheden bookmakerens egen menu. Ved at lave listen først kan man undersøge den faktiske dækningsgrad.

Hvis otte af ti begivenheder findes, er resultatet 80%. Hvis kun fem findes, er det 50%. Derefter kan testen gentages med markedsdybden.

Antag, at bookmaker A dækker ni af ti kampe med gennemsnitligt 14 relevante markeder. Bookmaker B dækker seks af ti, men har gennemsnitligt 25 markeder på dem, der findes. Nu opstår et reelt valg mellem bredde og dybde.

Ingen af tallene fortæller alene, hvilken platform der er bedst. En spiller, der følger mange små ligaer, kan foretrække A. En anden, der kun følger én bestemt liga og ønsker flere handicap- og totalmarkeder, kan foretrække B.

Livebetting bør testes separat.

En kamp kan være tilgængelig før start og forsvinde fra liveområdet, når den begynder. På mindre sportsbegivenheder er liveudbuddet ofte mere ujævnt end på topkampe. Derfor noterer jeg både pre-match og live.

Det er især relevant i sportsgrene med hurtige skift. I volleyball kan et sæt ændre retning på få point. I bordtennis kan et game være overstået hurtigt. Hvis liveodds er suspenderet store dele af tiden, har et langt markedskatalog begrænset praktisk betydning.

Statistik er endnu et niveau. På en Premier League-kamp forventer mange spillere detaljerede kampdata. På en mindre håndbold- eller volleyballkamp kan informationen være betydeligt mere begrænset.

Det behøver ikke være et kvalitetsproblem i sig selv. Data findes ikke nødvendigvis i samme omfang for alle turneringer. Det afgørende er, om bookmakeren præsenterer de tilgængelige oplysninger klart og undgår at give indtryk af større datapræcision, end der faktisk er grundlag for.

Odds bør naturligvis også indgå. En nichekamp med 30 markeder er ikke nødvendigvis interessant, hvis priserne konsekvent er svagere. Omvendt bør én tilfældig pris ikke bruges til at bedømme hele udvalget.

Jeg ville registrere odds på de samme fem markeder over flere begivenheder. Dermed bliver det muligt at se, om en bookmaker både har dækningen og konkurrencedygtige priser.

Denne tilgang ændrer betydningen af ordet "stor". En stor bookmaker er ikke nødvendigvis den, der viser flest markeder samlet. For en håndboldfan kan en platform med konsekvent dækning af 90% af de relevante kampe føles større end en global operatør med et enormt katalog, hvor den ønskede liga næsten ikke findes.

Det samme gælder spillerprofiler. En person, der kun spiller på store fodboldkampe, har begrænset grund til at vægte nicheudbud højt. Men en bruger, der følger kvindefodbold, lavere divisioner eller volleyball hele sæsonen, bør næsten vende testen om: begynd med de små begivenheder og kontrollér topkampene bagefter.

Det er uden for de største ligaer, at den bedste udenlandske bookmaker ofte bliver lettere at identificere. Topbegivenheder kan få næsten alle platforme til at ligne hinanden, fordi markedsudvalget er stort overalt. Når testen flyttes til en tirsdagskamp i en mindre række, en national volleyballliga eller en mindre håndboldturnering, forsvinder den illusion. Den mest relevante bookmaker er ikke nødvendigvis den med det største katalog på forsiden, men den der stadig har noget brugbart tilbage, når man bevæger sig væk fra de kampe, alle andre også dækker.